Samarbejde med en pårørende
I mine mange år indenfor det højtspecialiserede socialområde, har jeg stået i situationer med borgere, hvor jeg til tider oplevede, at ramme metodeloftet. Og hvad gør man så?
I mit tilfælde blev bøger min fortrukne forståelsesramme. Rent fagligt gav bøgerne mig større indsigt, men jeg oplevede at komme til kort på de små detaljer, som betød alverden for borgeren.
Det handlede om at forstå borgerens opvækstsvilkår, hans/hendes små glæder, frustrationer, sorger etc.
Her begyndte min rejse med de pårørende og deres stemme, som var så vigtig for at kunne forstå og hjælpe borgeren.
Det blev en rejse, som har budt på ydmyghed og mange indsigter. En rejse som sidenhen har ledt mig til et interessant samarbejde med pårørende.
Et professionelt samarbejde med det formål, at være med til at udbrede viden og indsigter i samarbejdet med pårørende.
Samarbejde for trivsel
-
I Samarbejde for trivsel bringer Christian og jeg vores verdner sammen.
Sammen med pårørende Christian Holm fokuserer jeg på pårørendesamarbejdet. Christian er forælder til et barn med funktionsnedsættelser så store, at der er behov for en-til-en støtte hele døgnet. At være pårørende til en person, der har så store funktionsnedsættelser, kalder på et godt samarbejde. Samarbejde har stor betydning for borgerens, personalets og de pårørendes trivsel.
I “Samarbejde for trivsel” præsentere vi vores erfaringer og viden indenfor pårørendesamarbejdet til bosteder, faglige organisationer og uddannelsessteder, hvor der er stort socialpædagogisk fokus.
Vi formidler gennem foredrag og workshops, hvor vi med situationer fra det virkelige liv udfordrer personalet til at bearbejde disse situationer. Det foregår igennem gruppearbejde for medarbejderteams og ved fokuserede rollespil.
-
Christian, der er far til et barn med særlige behov udtrykker det således:
”Allestedsnærværende, evig og vedvarende træthed. Fysisk og psykisk. Alle muskler gør ondt. Tankemylder og mørke tanker. Stress. Hovedpine. Glæde, stor glæde. Munterhed. Skifte i sindsstemning. Store og pludselige skift. Altid på, år efter år. Hjælp/dårlig hjælp/ingen hjælp fra børnehave/skole/kommune. Afstandtagen fra andre forældre. Tab af venner. Tab af arbejdsevne. Gode arbejdsgivere. Dårlige arbejdsgivere. Isolation. Marginalisering. Smerte, smerte, smerte …..”
Han skriver: ”I dag bor vores datter på et bosted. Samarbejdet med bostedets personale er afgørende for, hvordan vores datter har det i sin hverdag, og for hvor lavt vi forældres stress kan blive. Nej, vores stress forsvinder ikke, men bølger op og ned afhængigt at vores datters velbefindende, også kaldet trivsel, og kvaliteten af det samarbejde, vi formår at have med bostedets personale.”
At arbejde for og med mennesker er et yderst vigtigt hverv
Fagpersoner varetager dagligt omsorgs- behandlings- og udviklingsopgaver for borgere rundt om i landet. De er væsentlige og bærende for vores samfund.
I mit arbejde møder jeg borgere med komplekse behov og forventninger, som kræver en empatisk nærværende, afstemt og refleksiv kontakt. Og i nær tilknytning til fagpersonerne ”gemmer” de pårørende sig.
De varetager et vigtigt og livslangt arbejde og har ofte flere ”kasketter” på. De er den tavse stemme, som ofte tilrettelægger deres feriedage efter personalets og hjælper med praktiske opgaver.